Skip to content.

Portal

Personal tools
You are here: Home

Velkommen til DANAK

Den Danske Akkrediterings- og metrologifond (DANAK) er en erhvervsdrivende fond, der varetager akkreditering af laboratorier, certificerings- og inspektionsorganer i Danmark. DANAK er af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet udpeget til at være det nationale akkrediteringsorgan i Danmark.

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond er stiftet af interessenter (kunder, myndigheder og brugere) og har til formål at akkreditere virksomheder. Fonden ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra myndigheder og kunder, industrien og forbrugerne samt fra DANAKs medarbejdere. Lovgivningen om akkreditering findes i lov om erhvervsfremme.

DANAK's hovedaktivitet

Det primære arbejdsområde er akkreditering.

Akkreditering er bedømmelse af om laboratorier, certificerings- og inspektionsorganer opfylder krav i internationale standarder og dermed er kompetente til at udføre nærmere specificerede opgaver, f.eks. kalibrering af måleudstyr, prøvning af produkter, certificering af virksomheders ledelsessystem eller udførelse af inspektionsopgaver.

Akkrediteret prøvning, kalibrering, inspektion eller certificering bruges af virksomheder og myndigheder, når de har behov for at få en uafhængig 3. parts bedømmelse af, om et produkt eller en virksomhed opfylder specificerede krav. Ud over hovedaktiviteten tilbyder DANAK tekniske godkendelsesordninger inden for områderne Good Laboratory Practice (GLP) og på byggevareområdet.

Internationalt

DANAK arbejder sammen med forskellige internationale organisationer for at sikre, at danske akkrediteringer anerkendes globalt, og at de danske regler på akkrediteringsområdet er på internationalt niveau. I det internationale samarbejde for akkreditering (EA) (IAF) (ILAC) er målet en ensartet fortolkning og anvendelse af de internationale standarder for akkreditering af virksomheder og global anerkendelse af akkrediterede rapporter og certifikater.


EA ILAC IAF







information om akkreditering

Har du brug for at komme i kontakt med en akkrediteret virksomhed? Du har mulighed for at søge i DANAKs database over akkrediterede virksomheder. Der er mulighed for at bruge flere forskellige søgefunktioner, således at du nemt og bekvemt kan finde, hvad du leder efter.

nyheder om akkreditering

I det seneste nummer af DANAK-Nyt kan du blandt andet læse om nye regler om EA MLA, nyt om interoperabilitetsdirektivet samt en ny ILAC-politik for sporbarhed. Vi kigger også nærmere på arbejdsgruppen EA wg ILC calibration. Bladet indeholder naturligvis den nyeste information om lovgivning samt om nationale og internationale dokumenter på akkrediteringsområdet.

 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: